SE OG BESTIL PÅ OFFENTLIGE BIBLIOTEKER
Biblioteker
På bibliotek.dk kan du se og bestille alt, hvad der findes på alle offentlige biblioteker i Danmark.
Brug bibliotek.dk når:
du ikke finder nok eller det rigtige materiale på dit lokale folkebibliotek
du vil have leveret danske artikler til din mail
For at bestille bøger på bibliotek.dk skal du være meldt ind som låner på det bibliotek, du vil bruge som afhentningssted.
Bibliotek.dk har udarbjedet en række videoer, som kan hjælpe dig godt i gang med Bibliotek.dk
FOLKEBIBLIOTEKER
Folkebibliotekerne skal dække en bred målgruppe og det er ikke sikkert, at I kan finde materialer, hvis jeres emne er snævert eller meget specielt. I kan eventuelt søge efter bøger i bibliotekets base hjemmefra, så I ikke går forgæves.
Bibliotekarerne på folkebibliotekerne vil altid gerne hjælpe jer, men vær opmærksom på, at de ikke altid kender til de krav I får stillet. Det er jeres opgave at klæde dem på, så de får de bedste forudsætninger for at hjælpe jer.
ANDRE BIBLIOTEKER
Universiteterne har store velassorteret biblioteker inden for forskellige områder. Mange af deres ressourcer er svært tilgængelig, meget specifikt og oftest på engelsk og I kan ikke regne med at hente hjælp på biblioteket.
Har I nogle helt specielle informationsbehov, som ikke kan løses på andre biblioteker er det dog en mulighed, men vi vil anbefale, at I forbereder jer rigtig godt hjemmefra. I kan søge i deres biblioteksbase hjemmefra og det vil være anbefalelsesværdigt at have godt styr på emnet og have gode søgeord på både dansk og engelsk. I kan for det meste benytte deres digitale ressourcer på stedet, men vil som gæst ikke kunne låne deres materialer med hjem.
FIND EN BOG MED DK5
Det er ikke altid nemt at finde de rigtige bøger på biblioteket, da et emne med flere facetter ikke nøvendigvis står på den samme hylde på biblioteket. På dk5.dk kan du søge på dit emne og finde ud af hvor på hylderne bøgerne om dit emne står.